Ny bar på Stena Germanica

Der er gang i danserestauranten på skibet Stena Germanica og derfor har vi hjulpet med at renovere den ned nedslidte barområde.

Stena havde ønske om at få en ny bar med nyt rustfrit køleinventar, men havde ikke selv løsningsforslag. Derfor fik vi igen brug for vores gode tværfaglige samarbejde. Projektleder, formænd, snedker-værkfører og designafdelingen fik i fællesskab udarbejdet nogle løsningsforslag, som vi fremlagde for kunden.

Det blev så godt, at kunden accepterede vores forslag og vi startede produktionen af baren, som er udført i diverse træsorter og med en 6 meter lang topplade i massiv valnød. Selve montagen af baren foregik hos vores gode kollegaer i Region Syd på Fayard.

Så nu kan der danses og hygges i baren igen på Stena Germanica!