Det glæder os at kunne byde endnu en teknisk isolatør-lærling velkommen i Norisol.
Maja Quorp Bak er pr. 16. september 2019 startet i voksenlære hos Region Syd, Fredericia. Maja er 28 år og fra Ejby på Fyn.

Maja blev bekendt med isolatørfaget via en kammerat, og efter ca. 5 måneder som ufaglært montør, hvor hun prøvede faget af, tog Maja selv initiativ til at komme i lære, og det er vi meget glade for. Hun er en dygtig medarbejder, som vi har store forventninger til.

Vi stræber hele tiden efter at få uddannet flere isolatører, og det er glædeligt at se, at også kvinder bliver tiltrukket af faget. Maja fortæller selv, at hun er meget glad for sit arbejde og trives fint med sine hovedsageligt mandlige kolleger. Hun er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale uddannelsen til andre – også kvinder.