Norisol henter Regionsdirektør fra Kemp & Lauritzen
Den 1. november 2022 tiltræder Jørgen Faber Klausen som ny Direktør for Region Øst i Norisol.
Jørgen Faber Klausen kommer fra en stilling som Sektionschef VVS og FM i Kemp & Lauritzen A/S og har tidligere opbygget og drevet en VVS-installatør virksomhed med succes.
Jørgen har oprindeligt en håndværksmæssig uddannelse som blikkenslager og VVS-tekniker og med mere med mere end 25 års erfaring fra branchen er han det helt rigtige match til Norisol. Jørgen har også arbejdet med områderne servicearbejde og energioptimeringer og netop dette fokus er også et bærende fundament i Norisols kerneforretning.
– Vi ser frem til at byde Jørgen velkommen i Norisol. Jørgen har en solid brancheerfaring og som person er han engageret og drives af at skabe og udvikle tillidsfulde relationer til sine medarbejdere. Jeg er overbevist om, at han har nogle værdier, der matcher os godt i Norisol. Vi har ved rekrutteringen af en ny Regionsdirektør lagt meget vægt på at finde en person, der deler vores syn på hvad god ledelse er og som kan stå inde for at Norisol er ”et fedt sted at være”, udtaler Adm. direktør Knut Akselvoll.
– Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for Norisol på Sjælland. Jeg ser et stort potentiale hos Norisol og jeg er derfor meget motiveret for at komme i gang. Norisol er en velkørende forretning med et godt fundament at bygge videre på. Jeg kan også allerede mærke nu, at der er en unik kultur med højt til loftet og gode muligheder for at sætte sit fodtryk. Og det glæder jeg mig meget til at blive en del af, udtaler Jørgen Faber Klausen.
– Jeg vil også benytte lejligheden til at takke mine fantastiske kollegaer i Kemp & Lauritzen for nogle gode år sammen.