Ole Sander tiltræder den 1. maj 2019 som Administrerende direktør for Norisol A/S.

Ole Sander kommer fra en position som CEO for FM Mattsson Mora Group Danmark og International Salgs og Marketing Direktør i FM Mattsson Mora Group. FM Mattsson Group er en ledende nordisk leverandør af armaturer til byggebranchen.

Tidligere har Ole været CEO for Schneider-Electric Danmark A/S, Senior Vice President i MT Højgaard A/S og koncerndirektør i NCC. Han beklæder tillige en række bestyrelsesposter og er blandt andet næstformand i DI BYG’s bestyrelse.

Ole er uddannet elektriker og el-ingeniør. Og med mere end 25 års erfaring fra nationale og internationale virksomheder – både inden for byggeri og anlæg og som leverandør til byggebranchen – har bestyrelsen i Norisol fundet den helt rigtige direktør med relevant brancheerfaring. Ole har arbejdet med energirigtige løsninger i mere end 30 år og har gennem de sidste syv år været en flittig fortaler for et fornyet energifokus i entreprenør- og byggebranchen. Og netop dette fokus er også et bærende fundament i Norisols kerneforretning. Vores løsninger bidrager til bæredygtigt byggeri og produktion – det gælder f.eks. når vi arbejder inden for energioptimering i industrien eller opbygning af klimaskærmen i byggeriet.

”Vi ser frem til at byde Ole velkommen i Norisol. Ole har en bred og dyb erfaring, koblet med evnen til at motivere medarbejdere, give energi og skabe resultater” udtaler Bestyrelsesformand Birgit W. Nørgaard og tilføjer: ”Bestyrelsen har ved rekrutteringen af en ny Direktør lagt meget vægt på at finde en person, der deler vores syn på hvad god ledelse er, på vigtigheden af at sikre høj kundetilfredshed og at skabe en god arbejdsplads for alle medarbejdere.”

”Jeg ser frem til at tiltræde som Direktør i Norisol, som jo er markedsleder og har en god solid platform inden for teknisk isolering og samtidig et potentiale for vækst i de andre discipliner. Det er en sund virksomhed med dygtige medarbejdere, lange og gode kunderelationer og en ny ejerkreds, der har demonstreret stor interesse i at sikre, at virksomheden drives efter sunde ledelsesmæssige principper og med fokus på medarbejdertrivsel, løbende forbedringer og vækst. Det team glæder jeg mig til at blive en del af.” siger Ole Sander.

I perioden frem til 1. maj fortsætter Knut Akselvoll som interim Administrerende direktør. Knut er tillige medlem af bestyrelsen og en del af ejerkredsen.