Har du også besøgt København Havn i sommerferien? Så har du måske sejlet med de nye miljøvenlige havnebusser, som Norisol har været med til at gøre klar til drift.

Det er Damen værftet i Holland, der har leveret alle fem eldrevne havnebusser til Arriva, der driver færgerne for Movia i København. De nye færger bidrager til en væsentlig reduktion af partikeludledningen fra de offentlige transportmidler i hovedstaden.

De nye eldrevne havnebusser reducerer udledningen af NOx fra byens offentlige transportmidler med 14 pct., mens partikelforureningen reduceres med hele 44%.

Havnebusserne batterier lades op om natten, men får yderligere et skud strøm på syv minutter ved endestationen. Ladeløsningen indeholder et automatisk fortøjningssystem, der sikrer en hurtig og korrekt tilslutning til landstrømsanlægget.

Norisol har foretaget reparationer af termisk isolering på rør, frostsikring af batterirum samt brandisolering på alle fem færger., så Havnebusserne er klar til at transportere de ca. 700.000 passagerer og sejle 15.000 sejlplanstimer om året.