P-huse

/P-huse
P-huse2018-12-04T17:29:04+00:00
Ejler Bille P-hus
P-hus Herlev Hospital

Bilerne står parkeret bag spændende og smukke facader

Vi har travlt med at gøre P-huse rundt om i Danmark til arkitektoniske perler.

Flere og flere bygger P-huse, som alternativ til de dyre, underjordiske parkeringskældre. Det giver faktisk mulighed for at gøre bybilledet endnu mere spændende med facader lavet af materialer som alu. strækmetal, perforeret stål, strækmetal af cortén stål og ofte kombineret med grønne elementer som klatreplanter. Parkeringshusene fremstår elegante og transparente og er således både funktionelle og æstetiske.

Vi har de seneste år oplevet en øget efterspørgsel på vores særlige ekspertise inden for tyndpladefacader til P-huse. Det er vores ”Construction” afdeling, som arbejder med lukningsopgaver og tyndpladekonstruktioner med særligt fokus på innovative løsninger. Successen skyldes ganske enkelt, at vi koncentrerer os om at udvikle optimale løsninger for vores kunder. Vi tager udgangspunkt i en tæt dialog med vores kunder, vores kompetente medarbejdere og vores forretningsforbindelser så tidligt i processen som muligt. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder ved at levere netop den ydelse, som skaber størst værdi for kunden og tilfører projekter væsentlig værdi ved tidlig involvering.

På P-huset ved Herlev Hospital udførte vi facaden i alu. strækmetal, som er anodiseret i en mørk bronze-nuance og som harmonerer med facaderne på hospitalets øvrige nybyggeri. Ved at vinkle og forskyde strækmetalpladerne gives der en levende facade, der opleves forskelligt fra forskellige vinkler. Det nye parkeringshus er placeret syd for hospitalets nye Akuthus og bliver omgivet af grønne områder. For at skabe en blød og levende overgang fra det grønne landskab som omgiver parkeringshuset, bliver det grønne element også en integreret del af parkeringshuset. Stedsegrønne klatreplaner der vokser op ad facaden skal danne en grøn base.

Et godt eksempel på hvordan man kan gøre et p-hus til en arkitektonisk perle.

SE VORES PROJEKTER