Tombak

/Tombak
Tombak2018-12-02T14:10:14+00:00
Tombak Norisol

Spændende materiale med et smukt udtryk

TOMBAK er et kobber-lignende meget strækbar metal, der modsat almindeligt kobber ikke irrer. Metallet er mørkebrunt og består af en legering af zink og minimum 80% kobber.

Materialet er nemt at bearbejde og korrosionsbestandigheden er god og er derfor et godt materiale til facadebeklædning. Farven varierer fra rødlig til guldgullig og giver med sin brune nuancer en varm udstråling. Tombak bliver ikke lysegrønt med tiden som det traditionelle kobber, da det ikke irrer på grund af sit indhold af zink.

Vi oplever at tombak er på vej tilbage i bybilledet. Dette kan skyldes at materialet er blevet populært hos førende arkitekter. Et godt eksempel på dette er ”Kvæsthusprojektet”, som vi var en del af.

På Kvæsthusbroen i København finder man Ofelia Plads, som er en del af Kvæsthusprojektet. Her skyder syv gyldne pavilloner, der blandt andet fungerer som elevator til den underjordiske parkeringskælder, op. Pavillonerne er beklædt med Tombak.

Kvæsthusmolen har en rå belægning i mørk, rillet beton. Belægningen er fortsat både nord og syd for Skuespilhuset, og er det vigtigste hovedgreb. Den enkle formgivning markerer både fortidens funktion som kaj mod havnen og fremtidens rekreative plads, som strækker sig i solen.

Tombak på pavillonerne patinerer smukt og brunt af vind og vejr. Farvemæssigt giver det associationer til det mørke træ fra fortidens bolværk og træskibe. Det bliver samlet op af det store trædæk, der udgør Kyssetrappen inderst i Kvæsthusbassinet. Samt det faktum, at der også i fremtiden bliver anløb for de helt store sejlskibe langs kajen.

Pavillonernes Tombak-beklædning er en messinglegering i er en respektfuld forlængelse af Skuespilhusets markante scenetårn, der har samme belægning. Og som giver mindelser om byens historiske kobbertage  – i en nylagt udgave. Materialevalget er helt afgørende for at skabe sammenhæng og helhed på den lange mole

SE VORES PROJEKTER