Interiørløsninger til projekter indenfor det maritime og erhvervsvirksomheder
Vi designer og specialfremstiller møbler af høj kvalitet til det maritime og erhvervsvirksomheder. Hos os får du en løsning, hvor mange års erfaring
kombineres med faglig nytænkning. Vores erfaring indenfor produktion og montage sikrer en robust og holdbar kvalitet
– mens vores uddannede maskinsnedkere, møbelsnedkere og designere, sikrer kvalitet og brugervenlighed.
Aktuelle kundeprojekter
Se flere projekterInden for interiør får du:
- Skotter, lofter, dørk og døre
- Komplette kabysser
- Komplette toilet- og baderum
- Specialfremstillede møbler
- Løse møbler, såsom designstole
- Gardiner, tæpper og andet tilbehør
- Montering og supervision
- Komplette møbelpakker
- Design og produktudvikling
Sikre leverancer
Vi har vores egne produktionsfaciliteter, som omfatter et møbelsnedkeri med topmoderne maskiner. Herudover har vi et omfattende net af underentreprenører og leverandører. Dette sikrer dig hurtige, uafhængige og stabile leverancer til vores opgaver.
Sammen finder vi de bedste løsninger
På vores snedkerværksted producerer vi flere forskellige møbelserier i såvel standardstørrelser som specialstørrelser og specialdesigns. Vores møbler er i høj kvalitet og fremstilles i et bredt udvalg af træsorter, laminater og andre materialer. Vi sørger for størst mulig funktionalitet og udnyttelse af plads og laver 3D-visualiseringer af vores løsningsforslag. Vi leverer og monterer komplet indretning af kahytter, messer, kabysser, restauranter, lounge-områder, fællesrum, broer og vaskerier. I samarbejde med vores kunder finder vi de løsninger, som er optimale for hvert enkelt projekt.
Når vægten er afgørende
På nogle typer fartøjer spiller vægt en afgørende rolle. Her kan vi ud over møbler fremstillet i ultra-lette materialer tilbyde levering og montering af letvægtskotter, -lofter og -dørk.
Få specialister i skibsindretning og aptering
Vores projekter udføres af teams af specialuddannede projektledere, møbelsnedkere og montører, som har mange års erfaring og sætter kvaliteten i højsædet. Vi leverer også produkter, der overholder Norsok-standarden.
Vores interiørteams assisterer med store som små indretnings- og apteringopgaver på alle størrelser og typer af skibe og platforme. Vi håndterer turnkey-projekter og delprojekter eller levering af materialepakker alt efter behov. Herudover tilbyder vi alt inden for skibsisolering samt levering og montering af køle- og fryserum.
Kontakt os, og vi kommer gerne med kreative og anvendelige forslag til netop din indretningsopgave. Vores erfaring samt specielle IT-programmer, dygtige og fleksible projektledere og montører betyder, at vi sammen med dig finder de optimale løsninger – også der, hvor pladsen er trang og tilgængeligheden kompliceret.