Vi er leverandør til gigantisk nybyggeri i Kalundborg

Leverandør til nybyggeri

Et større medicinalfirma er i gang med at udvide sine produktionsfaciliteter i Kalundborg med 170.000 kvm, hvilket er den største, enkeltstående udvidelse af produktionsarbejdspladser nogensinde. Norisol er med i dette historiske industrieventyr som leverandør af stilladser til flere projekter.

Vi har p.t. 2 store opgaver, som leverer forskellige typer stilladser til udbygningen i Kalundborg. Det ene projekt har været i gang siden september 2022, og forventes afsluttet i 2025 – vi har 30 stilladsmontører på denne opgave. Det andet projekt skal først til at gå i gang nu, og kræver yderligere 30 stilladsmontører fra Norisol.

Derudover er vi leverandør på yderligere 2 projekter gennem 2 udenlandske underleverandører, Bilfinger og Zauner, som står for nye rørføringer og jernkonstruktioner på grunden i Kalundborg.

Vi får at vide, at vi bliver valgt som leverandør til disse meget store projekter, fordi vi har de professionelle erfaringer, der skal til. Vi forudser hurdler, kompenserer i tide, og vi står klar med yderligere mandskab som kan rykke ud rettidigt. Vi kommer med vigtigt input, overholder aftaler, og står klar med materiel. Kort sagt – man kan regne med os, når det handler om store, komplekse industriopgaver.

Skriv til os

Job & Karriere

Afdelinger